Sunday, March 13, 2011

Wounded knee

Vi var stoppet ved kirkegården
Gjorde klar til
natten
75 cl. J.D. og udsigt til
Barakerne på bakken
Vi var blevet advaret
Uden for reservatet
Lad vær'
Ikke et sted for hvide mennesker.

En sort dodge
stoppede op
En fed Souixkvinde
hang ud af vinduet
Flagrende arme
Fagter.
Claus
steg ud
og jeg.
"De slår jer ihjel"
"I kan ikke sove her"
Bilen var fuld af unger
Snottede små beskidte
"I kan sove hos mig"

Kørte ind i byen
røde barakker
trøstesløst
elendighed
Her boede folket
der ikke
Won America

Inde lignede det mere
en losseplads
end et hjem
"Bliv her"
"Er tilbage senere"
Et køkkenbord
stole
HORROR
Hun havde skændtes
med sin mand
efterladt han
på prærien
8 miles derfra
Hun var mere
end stiv
Indianerstiv

Timer gik
ungerne
faldt i søvn
omkring os
Jack kom frem
Vi delte grådigt
Trængte
Begge to
Køkkendøren gik op
en 2 meter høj
og lige så bred
rasende
Souix
gloede på os
Mord i øjnene
hænderne knyttedes
Så så han flasken
satte sig ned
Virgil "left hand"
var hans navn
Vi skålede
og drak

Senere kom konen hjem
råben
og skrigen
mere druk
Hun var gravid
sit 6 barn
Kunne knap nok gå
Savlede
og talte sort
Han smed hende i seng
men hver eneste gang
stod hun op
igen
Skænderier
Den sørgeligste nat

Så brændte det
På prærien
bag huset
Et par af ungerne vågnede
Vi fik tæpper
og gik ud i natten
" What about the rattlesnakes"
spurgte claus
" they are sleeping now"
sagde knægten
Så var vi ved flammerne
kæmpede med ilden
og vandt

Resten af natten
husker jeg ikke
Næste dag
flyttede vi ind
hos naboen
Lawrence "shot to pieces"
Der var det rigtig slemt
men det ... er en anden
historie

No comments:

Post a Comment