København

Lamperne slukkes
enden er nær
en sær trist tomhed
på baren
hvor vi er
ingen
har det sjovt her
ingen
har lyst til at gå
der stirres i glasset
folk er dystre
og grå

Solsorten synger alene
sin morgensang
en ny dag begynder
livet går sin gang

Jeg rejser mig stille
først nu er jeg træt
endnu en lang og syg
ensom nat
timerne hænger
som perler
på en snor
ingenting skete
intet blev gjort

Jeg savner dig stadig
savner dig sådan
dine øjne
på himlen
over byen
mens jeg går hjem
København
København
hvor skulle jeg hen
hvad blev der af os
København
hvor skulle vi hen?