Ulven passer på os
det har vi selv bestemt
sagde fåret
og skyndte sig hjem
En lille glad ko
i nye flade sko
boblende lykkelig
på vej til slagteri
Når folket
bræger som køer
og lysten til kærligheden
dør
når svinene larmer
og køterne glammer
når ulven vogter
hver en dør
når sandheden kryber i skjul
og alting lyder
lidt hult
Lille glade gris
pas på kniven den er spids
du grynter hel tilfreds
men de har hjerter af is
Væggene driver af kedsomhed
sjælen er syg
af elendigheden
jeg brækker mig lidt
og drikker mig ned
og venter på rusens
velsignede fred
Den bleggule måne
den skinner ned
og griner lidt dumt af min ensomhed
jeg pudser min sorte samvittighed
ser den mit fald
så den jeg gled?
No comments:
Post a Comment