Tiden går

3 måneder i Berlin
jeg har aldrig sat pris på vinteren
denne gang er det værre end sidst
bryder mig lidt mindre om den for hvert år der går

1. februar
-11 grader
hva' ska' vi med det?
hvem ved
ikke du
ikke jeg

Sommeren er noget lort
det ved enhver
der er lidt håb i forår
lysegrøn og alt det der
og efteråret har sin melankoli
sit forfald
helst bliver jeg inden døre
dejligt fri for de ansigter
jeg ikke forstår

Kan man ønske sig mere
næppe
har det godt her
alene
har det flot her

Venskaber kommer og går
men ensomheden består

"Hallo" det rimer på bollehår
og kaffetår
Man skulle da vist være blevet digter eller
"Poet" ...

Hva' er du for en?
Jeg er den nye "Poet"

Har det godt her
efter 3 måneder i Berlin

Hvorfor spørger du?

Svaret ligger gemt
et sted mellem skægget
og skovmandsskjorten

Svaret ligger gemt
i deres hjælpeløse lyrik
og gadesmarte Hip Hop

Svaret ligger gemt
i middelklasse og trends
og ungdommens lallende overeksponering

Svaret ligger gemt
i liberalisme og individualitet
i kapitalisme og grådighed
i kynisme og overflod
i glæden over livet
på en solskinsdag
hvor tusinder dør af sygdom og sult
mens krige raser og sandheden bliver henrettet
i klamme kældre
af bødler
med koner og børn

Januar

Januar
Lysere tider lige om hjørnet
Ingen spor af sne
grå dage
en smule regn
sær vinter
sjælefred

Endnu er det mørkt
der er ikke en lyd derude
snart vågner de
vender sig uroligt i timen før daggry
drømmer om de særeste ting

Berlin ligger der
bag ruden
stilheden tyk
som mørket
jeg læser ikke aviser
ser ikke tv
går sjældent ud

Små skridt min ven
overdosis af liv er dødelig
nu ikke presse citronen
vent bare
foråret kommer
men langsomt
alt er godt
sekunderne kilder mig på maven
pigen sover i sin seng
du skal intet nå
før natten er omme

Hjertet slår
gamle dreng
der er intet at sige
så det skriver du her
bare for at huske dem
de timer hvor intet sker
på bedste vis

J.Lehmkuhl 

Wrong all the way

I thought I was
the good guy
but keep seeing
the tears and the
sadness in the eyes
of the kids I left behind
the broken hearts of their mothers
their love turn to hate

I thought I was my mothers son
but keep seeing the terror in her face
on her deathbed
while she screaming threw herself into the arms of my brother
away from me
in her morphined nightmares
helplessly begging him to save her from the demons

I thought I was a friend
but keep seeing the backs
of my soulbrothers
while they one after one
turn away and leave
in anger or sad disappointment

I thought I was many things
but it seems like I was terrible wrong
wrong all the way
and last night
when the darkness was thick
but my eyes wide open
I knew that this was the last place
left for me
my back to my loved one
alone with decades of failure
heartache and loss
how I wished I would stop thinking

I remember that morning at the hospital
I lit a candle and told her it was time to leave
She took a deep breath
and then another
at the third she died
and I sat there looking at her
didnt dare to move
I wished her dead
and I wonder
will there be anyone to light a candle
when it's my time to go ...

J.Lehmkuhl